Indhold:

• Egenskaber ved spirer
• De mest populære spirertyper
• Hvilke spirer er de sundeste?

Selvom egenskaberne ved spirer har været værdsat i verden i århundreder, har de, bortset fra traditionen med at så karse omkring påske, ikke været populære i relativt lang tid. Fra 1990'erne dukkede de for første gang op i køkkenet. I dag ved vi, at de ikke kun er sunde, men også lækre, og at det virkelig er værd at spise dem. Men er de alle lige værdifulde? Hvilke forskelle findes der, hvilke anses for at være de sundeste, og hvilke egenskaber har de?

Egenskaber ved spirer

Spirer er en kilde til mange værdifulde næringsstoffer, vitaminer og mineraler. De forsyner vores krop med vitaminerne A, C, E, K og B samt magnesium, kalium, jern, zink og fosfor. De antioxidative forbindelser i spirerne hjælper med at reducere de skadelige virkninger af frie radikaler. Alle, uanset alder, bør regelmæssigt spise spirer, især personer med vitamin- og mineralmangel samt anæmi. De hjælper med at regulere tarmfunktionen, understøtter vægttab og styrker immunsystemet. De er kaloriefattige, letfordøjelige og indeholder mange kostfibre, hvilket forebygger forstoppelse.

De mest populære spirertyper

• Solsikkespirer – er en kilde til kobber, zink, kalium, jern samt phytosteroler, som hjælper med at kontrollere kroppens fedtstofskifte. Sammenlignet med andre spirer er de ret tykke og saftige. De er lidt skarpe og har en nøddeagtig smag. De er en fremragende tilføjelse til mange retter, salater eller simple sandwiches. På grund af det høje jernindhold anbefales de især i vegetarisk og vegansk kost.
• Lucernespirer – er en værdifuld kilde til vitaminer, især vitamin B, mineraler og fytoøstrogener, som blandt andet har en støttende effekt til lindring af overgangsalderens gener. De er bløde, let sødlige og har ikke en skarp smag sammenlignet med andre spirer.
• Radisespirer – er en kilde til vitaminerne A, C, E samt B-vitaminer, inklusive folinsyre. De indeholder umættede fedtsyrer samt glucosinolater og svovl. De har en karakteristisk, let rosa-grøn farve. De smager krydret, kraftigt og ret brændende, som en moden radise.
• Broccolispirer – udover vitaminerne A, C og B-gruppen samt mineraler som calcium, magnesium og selen indeholder de også lutein, umættede fedtsyrer og sulforaphan, som blandt andet har en afgiftende virkning. Smagen af broccolispirer ligner smagen af en fuldvoksen plante.
• Mungbønnespirer – har et højt indhold af vitamin K og C samt calcium, jern, kalium, magnesium, fosfor og kobber . De er en værdifuld kilde til antioxidanter. De er meget populære i det asiatiske køkken. Deres smag er relativt neutral, let sødlig. De er tykke, meget saftige og sprøde. I modsætning til andre spirer spises de også varme og stegt på panden.
• Karse – indeholder vitaminerne A, C, PP og K samt B-vitaminer. Den er en værdifuld kilde til jern, magnesium og calcium. Den har en intens, krydret smag og en karakteristisk lugt.

Hvilke spirer er de sundeste?

Faktisk er de alle sunde, og der findes ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Alle kan vælge dem, der passer bedst til dem på grund af egenskaber og smag.

• Lucernespirer hjælper med at bekæmpe overgangsalderens gener. De har en positiv effekt på fordøjelsessystemet, forebygger sygdomme i bugspytkirtlen, hjertesygdomme samt osteoporose og styrker muskler, tænder og knogler. De anbefales til personer med koncentrationsproblemer samt gravide og ammende kvinder.
• Radisespirer – de virker godt mod forkølelser. De leverer meget C-vitamin og hjælper med deres slimløsende effekt med at rense luftveje og bihuler. De styrker kroppens immunitet og forbedrer takket være svovlindholdet udseendet af hår og negle.
• Solsikkespirer styrker knogler og tænder og har desuden en positiv effekt på stofskiftet.
• Mungbønnespirer er en rig kilde til letfordøjeligt protein. De anbefales blandt andet i vegetarisk og vegansk kost.

Uden tvivl er det værd at inkludere spirer i den daglige kost. De er let tilgængelige og kan også dyrkes selv. De passer til de fleste retter, som tilbehør til sandwiches, salater, hytteost, grød, ris. Man kan også drysse dem på kartofler. Det bedste er at spise dem rå, så bevares de mest værdifulde næringsstoffer.